


![]()
![]()
![]()

![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
| NLP Psykoterapi |
Når børn har brug for behandling. 2-12 år kombinationen spædbarnsterapi / historiefortælling og sandplay er specielt velegnet til børn, hvor starten på livet har været problemfyldt f.eks. ved for tidligt fødsel, kejsersnit, adskillelse fra forældre, forældres skilsmisse, dødsfald i nærmeste familie, alvorlig sygdom i nærmeste familie. Opstarts samtaler Første samtale berører årsagen til henvendelsen, praktiske informationer og data indsamling. Praktiske informationer: tidsperspektiv, tidsinterval, betaling - barnets egen betaling med sten eller tegning, forældrenes betaling og økonomi, forældres forventninger til forløbet, tilladelse til video optagelse af barnets forløb, mm. Data indsamling: En kronologisk afdækning fra: barnets tilblivelse, graviditeten, fødslen, de tidlige børneår frem til barnets nuværende alder. Psykoterapeuten noterer alt ned og spørger uddybende ind til forældrenes følelser omkring det skete. Noterne samler psykoterapeuten til et manuskript, som fremlægges ved andet møde. Evt. forslag til forældre om bearbejdning af oplevelserne igennem egen terapi. Her henvises evt. til kollega. Anden samtale Terapeut og forældre gennemgår manuskriptet og foretager diverse justeringer, som måtte dukke op. Når forældrene er afklaret med egne følelser og kan sige ”sådan var det”, uden at blive følelsesmæssigt berørte af oplevelserne, er de klar til at barnet kan starte sit forløb. Af og til er der brug for flere møder før barnet kan starte. Justeringerne af manuskripterne kan foretages via mail korrespondance. Barnet starter 1. Session: barnet hører om første del af sit liv. De faktiske hændelser skildres for barnet og et håb for bedring er bygget ind i manuskriptet. Det giver en forløsning af energi i barnet. Børn fra ca. 2 års alderen tilbydes mulighed for at bearbejde de følelsesmæssige reaktioner ved hjælp af figurer i to kasser med sand. Barnet har mulighed for at forme sandet, grave ting ned, fylde sand i beholdere eller på anden måde udtrykke sig via figurerne i sandet. Ved sessionens afslutning, præsenteres barnet for betalingsprincippet. Barnet må til efterfølgende sessioner medbringe en sten eller en tegning, for derigennem at vise om det vil lytte til manuskriptet og arbejde i sandet. Ønsker barnet ikke at betale, viser det, at det ikke er klar og i stedet taler terapeuten med forældrene. Barnet kan da gøre som det vil. Barnet ved altid selv, hvad der er bedst for det. 2. og efterfølgende sessioner: Barnet afleverer sin betaling og terapien går i gang. Eller barnet vil ikke betale og terapeuten taler med den forælder, eller begge hvis de er med, som har fulgt barnet til terapien. Status møder: Hver anden måned eller efter 5-6 sessioner, mødes forældre og terapeut. Her samles op på forløbet. Det er muligt at give et overblik over udviklingen ud fra fotos af barnets sandkasse billeder. Video klip kan inddrages efter behov. Vi udveksles erfaringer: Hvad ser I som forældre Hvad ser jeg som terapeut Skal vi fortsætte arbejdet? Det er muligt, at barnet har behov for yderligere sessioner efter endt manuskript arbejde, hvor det arbejder i sandet eller med tegning. Afsluttende statusmøde: Inden forløbet afsluttes helt mødes forældre og terapeut. Her gennemgås hele forløbet: ”Hvor var vi, da vi startede og hvor er vi nu? En bevidstgørelse om forandringerne og effekten for barn og familie. Fokus på de positive forandringer. De positive forandringer skrives ind i et diplom til barnet. Diplomet overrækkes ved den afsluttende festlighed for barnet. Barnets sidste session: Her planlægges festligholdelsen/ ceremonien af barnets forandring i samarbejde med barnet. Barnet forbereder hjemme evt. med hjælp fra mor/far invitationer til de ”Vigtige personer”, som har set ellers gerne skal kende til forandringen. (Bedste forældre, skolelærer, venner, legekammerater, familie). Barn og terapeut laver sammen en bordplan og aftaler, hvad gæsterne skal bydes på. Barnet gøres opmærksom på, at rummet vil se anderledes ud, når det kommer for allersidste gang. Barnet laver en afsluttende sandkasse. Afslutnings festlighed: Efter aftale med barnet er der dækket op til servering. Der er sat bordkort på pladserne, så alle ved, hvor de skal sidde. Terapeut eller barn byder velkommen og fortæller, om formålet med festligheden. Barnet modtager et diplom, hvor forandringerne tydeligt er markeret. Barnet modtager en gave, i form af et album med uddrag af billeder fra sandkasseforløbet. Resterende billeder kan gives på en cd, hvis det ønskes. ”En hemmelig gave”, et sten hjerte, gives som symbol på den forandringsproces barnet har været igennem. De rå sten som barnet har betalt med, er blevet til et smukt hjerte. I fællesskab laves en sandkasse, der viser de forandringer hver enkelt gæst har set eller er blevet opmærksom på, på selve dagen. Sandkassen fotograferes og billederne sendes på mail til forældrene. |
| Terapi med børn | |
| Spædbarnsterapi | |
| Sandplay | |
| Kombination af Historie, Terapi og Sandplay | |
| Supervision | |
| Personlig clairvoyance | |
| Hvad kan jeg tilbyde (tilbage) |