


![]()
![]()
![]()

![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
|
Mit navn er Birgit Boye Friis. Jeg er født ind i dette liv i 1963. Her er en lille præsentation af mig i omvendt kronologisk rækkefølge : Teamplay konsulent : I 2008 har jeg efteruddannet mig til Teamplay konsulent NLP Supervisor : I maj 2008 blev jeg eksamineret NLP Supervisor ved "Dansk NLP institut" I 2007 er jeg medstifter af behandlingsteamet "Behandlerhaven" på Grafen i Ballerup, hvor jeg sammen med foreløbig 3 andre højt kompetente behandlere indenfor både det psykiske og fysiske bl.a. kan tilbyde en bred vifte af kombinationsbehandlinger. Siden januar 2004 har jeg desuden undervist i NLP på "Dansk NLP institut" Fra januar 2004 har jeg anvendt min uddannelse i min egen virksomhed til at hjælpe andre mennesker. Clairvoyant rådgiver : Jeg er uddannet Clairvoyant rådgiver fra "Institut for Clairvoyance" med eksamen nov. 2003. Instituttets indehavere og undervisere er Steen Krarup og Steen Kofod. Derudover trækker instituttet på flere andre kompetente undervisere der har specialiseret sig i f.eks. historikken bag clairvoyance, hvordan clairvoyancen har udviklet sig og hvorledes den igennem tiden har været anvendt, kontakt til afdøde, kosmologien (Åndelig forståelse) osv. Formand for Clairvoyantforeningen : Jeg har været formand for Clairvoyantforeningen siden 2005. Her kan du se brochuren fra Clairvoyantforeningen, hvis du vil vide mere NLP Psykoterapeut : Jeg færdiguddannet og eksamineret i den psykoterapeutiske uddannelse på "Dansk NLP Institut", hvorfra jeg afsluttede min 4-årige uddannelse i november 2004. Instituttet ejes af Bent Hansen, der samtidig også selv underviser. Instituttet har derudover en lærestab af dygtige NLP- folk til sin rådighed. Desuden inddrages i undervisningen folk med hver deres kompetencer f.eks. psykologer, sexologer og også en række udenlandske NLP specialister, der har været med i udviklingen af processerne. Jeg har indtil udgangen af 2003 arbejdet knap 11 år som dagplejer i Ballerup kommune. Et meget berigende og livsbekræftende arbejde. Arbejdet med børn har givet mig en stor erfaring i at kommunikere med børn, samt at være meget opmærksom på hvad de fortæller via deres adfærd. Dette medvirkede til at skabe interessen hos mig til at søge mere viden om, hvordan vores måde at behandle hinanden på enten fastholder eller udvikler os. Interessen er nu blevet til en indsigt, en indsigt som NLP-studierne har givet mig. Med udgangen af 2003 stoppede jeg med at passe børn, for på fuldtid at arbejde clairvoyant og psykoterapeutisk med mennesker, der ønsker forandringer i deres liv - både børn og voksne. En tidligere uddannelse som køkkenleder fra Suhrs husholdningsskole i 1987 er blevet brugt i hhv. en integreret daginstitution i 1 år og et storkøkken i 5 år. Tilbage til skoletiden tog jeg matematisk-biologisk studentereksamen i 1983 fra Søborg gymnasium. Før dette gik jeg 11 år på Gladsaxe skole fra 1969-1980 Jeg er opvokset i en kærlig kernefamilie, hvor psykiske evner ikke var noget, vi kendte bevidst til. Dog har jeg altid haft en fornemmelse af, hvordan andre har haft det. Jeg har kunnet opfange stemninger i rum, jeg kom ind i, og jeg har set skikkelser og talt med "nogen af dem" som en naturlig ting. Evnerne blev gemt væk og lukket af, da der ikke var andre end mig der så, hørte og følte de oplevelser, jeg havde. Jeg blev bange for det ukendte, "Spøgelserne", men er siden blevet kærligt genforenet med mine evner og de oplevelser, jeg har. Jeg glæder mig over at kunne bruge mine evner til hjælp for andre mennesker, der har ønsker om råd og vejledning fra det åndelige eller ønsker at skabe forandringer og forståelse af sig selv via NLP. Det skal nævnes at NLP og clairvoyance bruges adskilt i samarbejdet med hver enkelt klient. |
![]() |
|
|
|
| Behandlerhaven |