I 1970èrne begyndte Richard Bandler, der på det tidspunkt var psykologistuderende, et samarbejde med John Grinder, der underviste i sprogvidenskab, at studere succesfulde terapeuters arbejdsmetoder. De studerede bl.a. Fritz Perls, - den fornyende psykolog og skaber af gestaltterapien.

Desuden studerede de Virginia Satir, -hovedkraften bag familieterapi. Og de studerede Milton Eriksen, - den verdensberømte hypnoseterapeut, hvis ideer og indsigter lever videre som Erikson-hypnose. Deres formål var, at finde frem til hvad den enkelte terapeut gjorde, som fik terapien til at virke.

De opdagede bl.a. at terapeutens evne til at bruge sproget og udforske klientens sprogmønstre, havde stor betydning for terapiens virkning. Noget terapeuterne ikke altid selv var bevidste om.

Når vi ændrer på vores sprogmønstre, sker der en ændring i vores følelsesmæssige tilstand, og derved kan en "omprogrammering" finde sted. Dette sker altid i samarbejde med klienten, der jo er den eneste, der ved, om ændringen vil være ønskværdig.

NLP hører til i kategorien korttidsterapi. Dette betyder, at vi arbejder mere målrettet end f.eks. dynamisk psykoterapi, der er langtidsterapi, hvor et terapiforløb kan foregår flere gange ugentligt i op til 7 år. Begge terapiformer er fantastisk effektive. De arbejder blot på hvert sit plan.

Et terapiforløb med NLP kan tage fra 3-5 terapibesøg op til omkring 20 terapibesøg, afhængig af symptomets eller tilstandens art.

Der kan arbejdes med at ændre uhensigtsmæssige reaktionsmønstre til mere hensigtsmæssige reaktionsmønstre. Der kan også arbejdes med ringe selvopfattelse, dårligt selvværd, angst, chok, traumer, forståelse af fysiske symptomer og sygdomme, samt anden personlighedsudvikling for blot at nævne nogle at mulighederne.

NLP bruges også som et dynamisk redskab i erhvervsmæssig sammenhæng, f.eks. i samarbejdsrelationer, hvor kommunikation jo er alfa og omega.